Delt 2. plads i første forsøg

6 år og lige begyndt til skoleskak i Rokaden. Milo Kenley Lindorff deltog på Åby Skole lørdag den 17. november i sin første skoleskakturnering efter starten i klubben. 4 point blev det til og en delt 2. plads i en særdeles jævn begyndergruppe, hvor nummer 2 – 5 alle scorede 4 point. Én spiller stak fra de andre, nemlig Robert Skytte – yngste mand i gruppen – , der er søn af IM Rasmus Skytte. 6 point af 7 fik han på førstepladsen. På billedet ses Milo (th) i fint selskab nemlig i kamp mod Robert Skytte. Her måtte Milo strække våben.

Mathias Wallin var efter sit flotte resultat ved kval – DM rykket op i C-gruppen, og her holdt han skansen med 2,5 point af 6.