Flot sejr til nyt medlem

Det var nogle særdeles flotte præstationer vores spillere leverede ved skoleskak Grand Prixstævnet på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg lørdag den 8. december. Mikkel Jensen, der netop er begyndt i klubben, vandt overbevisende N-gruppen med 7 point af 8 mulige, og rykker ved næste turnering en række op.

En lige så flot præstation leverede Mille Gaardland, der også lige er begyndt i klubben, ved at besætte 3. pladsen med 5,5 point i samme gruppe. Også hun rykker op i F-gruppen fra næste turnering.

Milo Lindorff, der i Åbymesterskabet snuppede en delt 2. plads, var ikke helt tilfreds med sin præstation på 4 af 8 mulige point, men de rakte dog til en fin 6. plads i samme gruppe som de to øvrige spillere.

Mathias Wallin er rykket en række op til C-gruppen, og der har han bidt sig fast. Denne gang med 3,5 point