Sejre til begge hold i Mesterrækken

Af Kaspar Dreiberg
Man fristes til at sige – så gjorde de det sandelig igen på 2. holdet J De kom i hvert fald hjem fra Syddjurs med en 4½-3½ sejr, og har nu flotte 11 point efter 3 runder.
Målsætningen for klubbens 2. hold er overlevelse i mesterrækken, og med 2 sejre i træk over så stærke hold som VRS og Syddjurs er de godt på vej. Der var sejre David Maagaard, Christian Murmann og Mikael Horslund. Ulrich Egebjerg, Sune Ørbæk Hansen og Claus Andersen spillede remis. Finn Andersson og Johannes Kjær måtte strække våben. Det var faktisk tredje gang i træk holdet stillede op uden afbud, hvis man lige ser bort fra at førsteholdet havde to afbud i 1. runde, hvor David og Ulrich blev rykket op på 1. holdet.

VRS 1 tabte i sidste runde til Randers 2, så nu skulle klubbens første hold gøre 2. holdet kunsten efter. Der var afbud fra Kristian Siegler, så i hans sted spillede Finn Andersson.

Der var nogle særdeles underholdende partier. Det mest spektakulære nok var partiet mellem Claus Vangsgaard og Svend Aage Madsen. Det er ikke mange skakspillere, der frivilligt ønsker at placere en springer på h8!? Partiet mellem de to blev hurtigt omdannet til total kaos, efter at være begyndt som wienerparti. Claus gav en officer for et meget stort udviklingsforspring, og det kunne have været omsat til gevinst meget hurtigt, hvis han havde spillet 21. Se7!!
Partiet blev remis ved trækgentagelse, men vi var mere end heldige her. Tror ikke Svend Aage vælger den variant igen lige foreløbig, for det var ét langt forsvar.

Jan spillede en frisk omgang Volga, som vidst var en blanding af flere forskellige varianter. Dermed blev partiet jo helt unikt på sin helt egen måde. Partiet var faktisk forbi inden det rigtigt kom i gang, da hvid lavede en stor fejl allerede i træk 16. Ta6 var direkte i slag, da han overså det simple træk 18.,Sb6 der holder hvid fra at nå forvandlingsfeltet.

Aage var oppe mod Jesper Korsgaard der har for vane at spille yderst seværdige og taktiske partier. Denne aften stod menuen på afbytningsvarianten i fransk, som vel strengt taget ikke henleder vores tanker på energisk angrebsskak. Rent taktisk var det nok ret godt set, for med en låst struktur og minimale muligheder for sorts side blev der hurtigt taget remis.

Holdets topscorer er at finde på bræt 5, hvor Michael Kull skulle forsvare den titel med de sorte brikker mod Søren Mortensen. Åbningen blev Caro Kann, som faktisk kan blive ganske underholdende hvis man som hvid ikke slår på d5!? Efter slag på d5, bliver det hele lidt for låst efter min helt personlige holdning. Hvid spiller dog uden nogen form for risici, og vil altid have en lille terrænovervægt. Partiet blev remis i en stilling, hvor hvid stod lidt bedre.

Bjarke Vangsgaard var modstanderen på VRS 1. bræt, hvor vi jo har Arne Christiansen siddende. Arne fik med sort en lidt trykket stilling, og tabte lidt modvilligt en kvalitet. Tror ikke 13., Sxc3 og 15.,Sa5 er korrekt, da sort efterfølgende får placeret sin dronning helt perfekt på c5. Da hvid tager kvaliteten er stillingen faktisk helt lige, da Arne havde et særdeles stærkt løberpar.

Finn Andersson var at finde på bræt 8, og han fik en angrebsivrig modstander. På et tidspunkt mistede han en bonde, og det kunne have været 2 bønder, men den turde Finn ikke indkassere.
Partiet blev først spændende da sort fik lidt spil i den åbne linje, og med trusler som mat på baglinjen – blev Finn lidt overforsigtig. Da tidnøden var værst lavede modstanderen et fejltræk, som prompte blev udnyttet.

Oluf var hvid mod Kim Hardlei, og det kom aldrig rigtig ud af balance. Der blev hurtigt byttet dronninger af, og det blev dermed tårn og springer mod tårn og løber. Bønder på samme linjer og kun én åben tårnlinje, blev partiet hurtigt remis.

Så var det kun Steen Juul der sad tilbage med de hvide brikker mod en altid energisk og kreativ Eivind Mortensen. Steen stod længe i overkanten, og vandt også en bonde. Så blev alt kastet frem, og partiet blev meget skarpt. Begge kongestillinger var blevet udfordret, men sort havde kun én chance – at gå efter den hvide konge.
Den begyndende tidnød fik Steen til fejle med 36. Dc1?, som desværre taber på stedet. Det så Eivind hurtigt, da han kun gik efter kongen! Øv, for han havde virkelig fortjent det hele point, men sådan går det nu engang i skak.

En samlet sejr på 4½-3½ er ganske fint, og 1. holdet kan dermed gå på juleferie på en 1. plads J